Ud over at spille for hyggens skyld, så anser nogle mennesker også Minestryger som værende en sport. Der findes en verdensrangliste over de bedste spillere i Minestryger. Nedenfor kan du se en gammel video med en tidligere verdensrekord på sværhedsgraden Avanceret (nuværende rekord er 26,59 sekunder):
Du skal have styr på forskellige ting, hvis du skal konkurrere og komme på ranglisten. For det første kan du ikke bare spille med en hvilken som helst version af Minestryger. For eksempel kan du ikke bruge Microsoft Minesweeper, fordi det er påvist, at det indeholder fejl, som gør det muligt for spillere at snyde. Og ingen online versioner af Minestryger er velegnet som konkurrencespil. Du er i stedet for nødt til at hente følgende programmer (som desværre kun er tilgængelige til Microsoft Windows og er på engelsk): Minesweeper Arbiter, Minesweeper X eller Viennasweeper. Disse programmer gemmer automatisk videoer af dit gameplay. Du kan derefter indsende disse videoer til Authoritative Minesweeper (efter registrering) og blive en del af verdensranglisten.
Nogle gange er du heldig og løser pladen med blot et enkelt klik. Det sker ret ofte, især på sværhedsgraden Nybegynder. Derfor er der opsat grænser for at udelukke resultater opnået fra for lette plader. Hvordan fungerer disse begrænsninger? For at forstå dem er du nødt til at forstå, hvad 3BV er.
Hvad er 3BV?
3BV er det mindste antal af klik, der kræves for at vinde spillet.
3BV viser hvor let Minestryger-pladen er. Hvis 3BV er 1, kan du løse spillet med blot et enkelt klik. For at begrænse brugen af for lette plader er den tilladte minimumsgrænse for 3BV på sværhedsgraden Nybegynder lige nu 2, for Øvet er den 30, og for sværhedsgraden Avanceret er den 100. Du kan finde mere om 3BV i denne artikel på Minesweeper Wiki (på engelsk).
Du kan læse mere om verdensranglisten på hjemmesiden med ranglisteregler for Minestryger (på engelsk).
Ofte stillede spørgsmål
- Hvordan ser de nuværende ranglister ud? Du kan finde dem på Authoritative Minesweeper's side for verdensrangliste. Efter at være gået ind på siden skal du klikke på boksen med "*Ranking*" inden i og vælge "Time" fra dropdownmenuen for at se hovedranglisterne.
- Hvad er NF? NF står for No Flags, hvilket betyder "Ingen flag" på engelsk. Nogle spillere spiller uden at placere et eneste flag på pladen. I stedet forsøger de at huske, hvor minerne er. Ingen flag betyder også, at de ikke kan åbne for flere felter med blot et enkelt klik.
- Hvad er IOE? IOE er 3BV divideret med spillerens samlede antal klik for at løse Minestryger-pladen. Jo tættere det er på ét, desto færre unødvendige klik brugte spilleren.
Der er flere statistikker med indviklede navne brugt inden for Minestryger-fællesskabet. Dog ligger disse uden for denne simple introduktions omfang. Du kan se dem alle i denne video af en stormester i Minestryger, der slår en verdensrekord på sværhedsgraden Avanceret samtidig med, at alle statistikker udregnes i realtid:
Held og lykke med at slå denne tid!